Referat fra Generalforsamling

Bygnings- og Landskabskultur Møn

Referat fra generalforsamling i foreningen for Bygnings- og Landskabskultur Møn, fredag den 24. april 2015, kl. 16:00 i Hotel Møen, Stege.

Referent: Hans Sattrup – d. 27.april 2015

Rigmor bød de ca.50 deltagere (inkl. bestyrelsesmedlemmerne) velkommen til årets forsamling.

Foredrag

Carsten Sørensen, formand for Fonden Møns Bygningsfornyelse, fortalte meget levende om fondens formål og de spændende historier om Fanefjord Mejeri, Skydebanepavillionen (Ellens Cabaret) og Hotel Møen, som fonden har købt for at bevare, hvilket ikke i alle tilfælde lykkes. Ellens Cabaret blev nedrevet i år. Mejeriet er truet da det endnu ikke lykkedes at skaffe midler til en gennemgribende istandsættelse. Ved udbud af Hotel Møen har fonden modtaget 6 seriøse bud på anvendelsen til hotel- og restaurationsvirksomhed, dog på betingelser af at bygningen først istandsættes. Der hersker optimisme mht. at rejse midler fra andre fonde, så bygningen kan restaureres i samme stil både ind- og udvendigt. Den er opført i midten af 1900 tallet, men er stadig en ren tidslomme fra 30-erne med en meget interessant historie.

Rigmor overrakte årets diplomer til:

Busenevej 46 i Busene -  Nybyggeri tilpasset landsbymiljøet.

Søndre landevej 72 – flotte tilbygninger som er tilpasset stuehuset.

Pladsen i Borre øst for kirken – Landskabsdiplom for det gode byrum.

Fonden Møns Bygningsfornyelse – Initiativprisen for Hotel Møen.

Ã…rets pris overraktes til:

Morten Reenbergs gÃ¥rd – for god istandsættelse

Rigmor takkede for fremmøde. I pausen blev der budt på vin og snacks mens man kunne hotellet besigtige hotellet.

Herefter blev der afholdt generalforsamling.

Generalforsamlingen 

Fra bestyrelsen deltog: Rigmor Nielsen, Erik Büchert, Axel Knuhtsen,  Ivan Luffe, Ole Jon Ørnum, Jesper Øager Jensen, Hans Sattrup.

Bo Brebøl var inviteret til at dirigere mødet.
Afbud fra: Margareta Dahlström

Dagsorden:

  1. Aflæggelse af bestyrelsens beretning v. formanden, debat og godkendelse.
  2. Aflæggelse af sidste kalenderårs regnskab, debat og godkendelse.
  3. Behandling af indkomne forslag.
  4. Fremlæggelse af budget for igangværende år.
  5. Fastsættelse af medlemskontingent for næste kalenderår for personligt medlemskab og for virksomheder.
  6. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år, 2 suppleanter for 1 år og 2 revisorer for 1 år.
  7. Eventuelt.
  1. Bo Brebøl blev indstillet og valgt – generalforsamlingen er lovligt varslet.
  2. Beretning ved formanden Rigmor Nielsen. – bliver lagt ud på hjemmesiden (Se denne for detaljer).

Følgende kommentarer til beretningen blev fremsat:

Bent Jørgensen spurgte hvorfor så mange huse bliver revet ned og så få (om nogen) bevaret, og hvad gør kommunen med de tomme grunde?

Svaret er i hovedtræk, at selv om der kan gives tilskud til bevaring og istandsættelse, er det svært for ejerne i periferiområderne at få lån til egen finansiering, der udgør hovedparten (mellem 65 og 75%). Bevaringsværdige huse i SAVE klasse 1-4 kan få max. tilskud på 35%, øvrige huse kan få op til 25%.

Nedrivning finansieres derimod 100% af landsbypuljen (stat og kommune).

Kommunen søger at sælge tomme grunde (evt. til nybyggeri) eller give brugsretten til naboer, eller beholder grunden til offentlige formål. På Østmøn kommer Lokalrådets følgegruppe til projekt landsbyfornyelse med anbefalinger til anvendelse og indretning af de ejendomme, kommunen har købt, og overtager helt eller delvis vedligeholdelsen af grundene efter nedrivning. Der nedsættes projektgrupper for projektering og gennemførelse, der kan udføres  med støtte fra landsbypuljen og fondsmidler.

 

Bevaringsforeningerne hjælper frivilligt kommunen med at SAVE-registrere bygningers bevaringsværdi i tidligere Langebæk kommune, hvor SAVE registreringen ikke er gennemført som i resten af kommunen.

Beretningen blev herefter godkendt.

  1. Regnskabet for 2014 blev delt ud og fremlagt af Axel Knuhtsen.

Indtægterne er 11.550,- kr., udgifterne 15.064,11. Årets resultat er således et underskud på 3.514,11 kr. Med et aktiv på 31.105,72 kr. kan foreningen fortsætte en årrække endnu.

Regnskabet er revideret og godkendt af Bo Brebøl (2. revisor).

Vi kan prøve at få sponsorstøtte for at reducere underskuddet.

Vi har ca. 75 medlemmer (+ dem der i dag fik medlemskab). Ã…rs kontingentet er 150,- kr. for personligt medlemskab (i praksis pr. husstand) og 300,- for virksomheder.

Regnskabet blev godkendt med den bemærkning, at vi skal overveje hvordan vi undgår/reducerer underskuddet.

  1. Ingen indkomne forslag.
  1. Der er ikke lavet budget, men det kommer til at ligge tæt op ad 2014. Der var ingen ønsker om en grundigere orientering om budgettet.
  1. Foreningens egenkapital er faldet langsomt de senest 6 år.

I 2012 øgedes kontingentet for personligt medlemskab med 25,- kr. til 150,- kr. og for virksomheder med 50,- kr. til 300,- kr.

Der blev spurgt om ikke man burde øge kontingentet. Svaret er at det dels næppe betaler sig, og at de i Vordingborg og Præstø kredsen betaler samme kontingent. I Præstø dækker kontingentet et par.

Bent Jørgensen foreslog at kontingentet svarer til en stemme ved afstemninger.

Der blev ikke fremsat forslag til afstemning.

Bestyrelsen vil overveje at reducere underskud ved besparelser, fondstilskud og evt. øgede kontingenter.

Vedtaget.

  1. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, 3 er på valg hvert år. Desuden vælges 2 suppleanter for et år. Genvalg kan finde sted.

Ole Ørnum, Erik Büchert og Axel Knuhtsen er pÃ¥ valg og stiller op til genvalg – Axel dog kun som suppleant.

Bestyrelsen indstiller Hans Sattrup som bestyrelsesmedlem. Ingen nye kandidater stillede op.

Herefter blev Ole, Erik og Hans genvalgt til bestyrelsen. Axel og Iben H. Ohlsen blev genvalgt som suppleanter.

Margareta Dahlström og Bo Bredal vil fortsætte som henholdsvis 1. og 2. revisor.

Bestyrelsen fortsætter således med nuværende medlemmer.

Konstituerende møde finder sted den 4. Juni 2015

8- Eventuelt.

Bent Jørgensen spurgte hvad det kræver at få støtte til bevaring.

Svar: Landsbypuljen kan støtte istandsættelsen af bevaringsværdige bygninger i SAVE klasse 1-4 med 35% tilskud. Øvrige huse kan få op til 25% tilskud. Bevaring af erhversbygninger kan ikke støttes – dog kan nedrivning og oprydning af grunde gennemføres med 100% tilskud. Reglerne står til ændring i retning af større tilskud.

Kommunen annoncerer midlerne til bygningsforbedring. Alle kan søge om tilskud -– kun bygninger med beboelse kan få tilskud til istandsættelse.

Frenderupgård, Færgegården ved Møn broen  og stuehuset med stråtag – ud mod Klintevej i Tjørnemarke – har fået støtte til istandsættelse, og pladsen øst for Borre kirke.

Generalforsamling 2015

Generalforsamling og Prisuddeling 

Bygnings- og Landskabskultur  Møn indkalder hermed til ordinær generalforsamling

Fredag den 24. april 2015, kl. 16 00 på Hotel Møen, Stege.

Dagsorden i følge lovene.

Arrangementet indledes med foredrag om hotellets historie v. Karsten Sørensen, formand for FMB efterfulgt af prisuddeling og en lille forfriskning

Alle er velkommen

PÃ¥ bestyrelsens vegne

Rigmor Nielsen

Hvem har gjort Møn smukkere 2014

Bygnings- og Landskabskultur Møn arbejder for at Møn og omliggende øer skal blive et smukt og dejligt sted at bo . Derfor uddeler foreningen hvert år en pris som anerkendelse af smukt nybyggeri, ombygning eller andet, der giver en æstetisk værdi til Møns bygninger, bybilleder og landskaber.

Som noget nyt er den geografiske ramme nu udvidet, så man – ud over Møn, Bogø og Nyord – kan foreslå byggeri i Kalvehave-Langebæk området.

Skriv til foreningen gerne med et foto , hvis du synes, der er nogen, der i særlig grad fortjener foreningens pris eller diplom i år. Alle kan indsende forslag.

Læs mere på www.byoglandmoen.dk

Send dine forslag senest søndag den 1. marts 2015 til

Bygnings- og Landskabskultur  Møn

v/ Rigmor Nielsen, Sprovegade 20, 4780 Stege

E- mail: rigmor@sprove.dk

Bygningskulturens dag 2014

“Landsbyer på skrump”

– Udvikling eller afvikling?

Udflugt i anledning af Bygningskulturens Dag 2014

Årets tema skal skabe debat om landdistrikts-politikken, der går ud på at nedrive udslidte bygninger på landet og evt. lukke hele landsbyer!

Vordingborg Kommune arbejder med problematikken gennem model-projektet: “Landsbyplaner på Østmøn”.

På turen skal vi besøge landsbyer på Østmøn for at høre samt se, hvordan man måske kan vende afvikling til udvikling.

Bustur den 5. oktober 

Hvis du er gangbesværet skal du være opmærksom på at vi skal gå en del og at det ikke vil være muligt at sidde ned alle steder.


Afgang: Præstø ved biblioteket kl 9.00, Vordingborg: Rådhusets P-plads kl. 9.30, Stege: Brix Design ved havnen kl 10.00. (Husk at give os besked på hvor i står på bussen.)
Retur fra Østmøn ca. kl. 15.00
Pris 70.- kr pr. person, inkl. kaffe/kage og let frokost.

Tilmelding: Rigmor Nielsen, rigmor@sprove.dk eller tlf: 51906981 senest den 2. okt. 2014
Af hensyn til frokost og plads i bussen er det meget vigtigt at i husker at tilmelde jer!

Bevaringsforeningen Præstø og omegn, Bevaringsforeningen Vordingborg, Bygnings-og Landskabskultur Møn i samarbejde med Vordingborg kommune

 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling og prisuddeling

Fredag den 25.april 2014

kl. 16.00 i Kridthuset, Stege

Bemærk arrangementet er flyttet fra biblioteket

 

Program

Foredrag: “SAMARBEJDE OM BEVARING

– lokale ’bevaringsgræsrødders’ rolle i bevaringsarbejdet, med eksempler fra Møn og Vordingborg Kommune.

Ved Erik Büchert, byplanarkitekt og næstformand i foreningen

 

Prisuddeling

 

Let forfriskning

Generalforsamling ifølge vedtægterne.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Hvem har gjort Møn smukkere i 2013?

Bygnings- og Landskabskultur Møn arbejder for at Møn og omliggende øer skal blive et smukt og dejligt sted at bo. Derfor uddeler foreningen hvert år en pris som anerkendelse af smukt nybyggeri, ombygning eller andet, der giver en æstetisk værdi til Møns bygninger, bybilleder og landskaber.

Som det har været tilfældet i de sidste par Ã¥r, omfatter  den geografiske ramme  – ud over Møn, Bogø og Nyord –  ogsÃ¥ Kalvehave – Langebæk omrÃ¥det.

Skriv til foreningen – gerne – med et foto , hvis du synes, der er nogen, der i særlig grad fortjener foreningens pris eller diplom for 2013. Alle kan indsende forslag.

Send dine forslag senest søndag den 2. marts 2014 til

Bygnings- og Landskabskultur  Møn

v/ Rigmor Nielsen, Sprovegade 20, 4780 Stege

E- mail: rigmor@sprove.dk

Klage til Naturklagenævnet vedr. Hages Stiftelse

Facaden inden ombygningen

Facaden inden ombygningen

Hages Stiftelse blev i 2010 bygget om til 6 boliger uden forudgående ansøgning om byggetilladelse og dispensation fra lokalplanen.

Et af lokalplanens formål er at bevare de historiske bygninger og ”at genskabe de gamle bygningers oprindelige arkitektur med deres tidstypiske udtryk og detaljerigdom.”

Ved Hages Stiftelse, der er SAVE registreret med den høje bevaringsværdi 3, har man gjort det modsatte. Skorstenene er fjernet, vinduer og døre er skiftet ud med nye uden samme detaljerigdom og i tagetagen, der er inddraget til boliger, er monteret moderne ovenlysvinduer og alt for brede kviste i de ubrudte tagflader, der er karakteristiske for ældre bygninger. Bygningens arkitektur er på husets bagside totalt ændret, så den har et helt andet arkitektonisk udtryk end facaden mod vej. Brede vinduer og kviste er ikke tidstypiske for ældre bygninger.

Da Bevaringsforeningen gjorde kommunen opmærksom på at ombygningen var i strid med lokalplanen blev der nedlagt byggestop, men byggeriet blev gjort færdigt og taget i brug uden ibrugtagningstilladelse.

Bygningen blev altså  bygget om i strid med både lokalplanens formål og retningslinjer og taget i brug uden tilladelser.

Kommunen påbød først i 2012 ejeren at lovliggøre byggeriet, hvilket førte til uoverensstemmelser om fortolkningen af lokalplanen.

Kommunen afgørelse

Det endte langt om længe med at kommunen i november 2013 meddelte ejeren dispensation fra lokalplanens krav om, at ændringer af bebyggelsens udseende kræver forudgående godkendelse. Kommunen påbød samtidig at skorstenene skulle retableres (de er nu retableret som attrapper), men accepterede kvistene med vinduer der er væsentligt bredere end hvad lokalplanen tillader .

Foreningens bemærkninger:

Ifølge planlovens §19 kan der ikke dispenseres fra præcist formulerede krav (såkaldte forholdsnormer), der skal opfylde formålene med den bevarende lokalplan.

Man kan måske synes at ændringerne er uvæsentlige. Men hvis kommunen ikke sørger for at planloven og lokalplanens regler overholdes, flyder det hele. Andre bygherrer vil under henvisning til Hages Stiftelse forvente at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse og gøre som det passer dem.

Dispensationer skaber juridisk præcedens. Derfor har vi i november 2013 sendt en klage til Natur- og Miljøklagenævnet i forventningen om at den sætter Kommunens administrative praksis på rette spor.

Det kan vare mere end et år før nævnet har taget stilling til klagen.

Opkrævning af året kontingent

I uge 3 udsender vi opkrævninger på kontingentet, 150 kr per enkeltperson/ 300 kr per firma.

HUSK at skrive indbetaler på hvis du betaler via netbank, ellers har vi ingen mulighed for at vide om du er medlem.

Kontonummer:  Møns bank :Reg nr.  6140 konto 1508009

 

Betal venligst inden 1. februar hvis du vil være sikker på at modtage bladet: By og Land.